Hvad er invaliderende miljøer?
I DAT taler man om “invaliderende miljøer”. Det kan lyde hårdt, men handler i praksis om noget, de fleste mennesker kender: situationer, hvor følelser ikke rigtig får lov til at fylde eller bliver taget alvorligt. Det er ikke et spørgsmål om dårlige intentioner, men om måder at tale, reagere og organisere hverdagen på, som gør det svært at lære at forstå og regulere sine følelser.
Et invaliderende miljø er kendetegnet ved, at følelsesmæssige reaktioner ofte bliver misforstået, overset eller gjort mindre vigtige. Det kan for eksempel ske, når stærke følelser hurtigt mødes med “det er da ikke noget at blive ked af” eller “tag dig nu sammen”, eller når man kun får opmærksomhed, hvis man reagerer meget kraftigt.
Det kan også ske mere indirekte, for eksempel når der ikke er tid, ro eller nysgerrighed nok til at undersøge, hvad følelsen egentlig handler om. Over tid kan det skabe tvivl på egne reaktioner og gøre det svært at finde ud af, hvad man egentlig føler – og hvad man har brug for.
Hvordan ser det ud i praksis?
I en travl hverdag kan invalidering vise sig, når følelsesudtryk hurtigt bliver mødt med løsninger, forklaringer eller grænsesætning, før personen føler sig forstået. Det kan også ske i teams, hvor der er fokus på adfærd, struktur og opgavevaretagelse, men mindre opmærksomhed på, hvad følelsen forsøger at fortælle. Når det sker, kan den professionelle blive optaget af at få situationen under kontrol, mens personens oplevelse kommer i baggrunden.
Den biosociale forståelse
Ud fra en biosocial forståelse opstår følelsesreguleringsvanskeligheder i et samspil mellem medfødt følelsesmæssig sårbarhed og netop sådanne invaliderende mønstre i omgivelserne. Hvis man i forvejen er følelsesmæssigt sensitiv, og ens følelser gentagne gange ikke bliver mødt som forståelige og betydningsfulde, gives der ikke et tilstrækkeligt grundlag for at udvikle gode reguleringsfærdigheder.
Det er ikke det enkelte familiemedlem, den enkelte medarbejder eller institution, der “er problemet”, men et samspil mellem sårbarhed og kontekst, som utilsigtet kan komme til at vedligeholde vanskelighederne.
Validerende miljøer som modsvaret
I en rehabiliterende sammenhæng bliver modsvaret til invaliderende miljøer dét, DAT kalder validerende miljøer: steder, hvor følelser systematisk mødes som forståelige, meningsfulde og værd at undersøge – også når man samtidig hjælper med at justere adfærden.
I praksis kan det derfor være hjælpsomt at blive lidt længere i den undersøgende del, før man går til handling. Hvad skete der? Hvad blev personen ramt af? Hvilken betydning fik situationen? Når man først får øje på følelsens funktion og mening, bliver det lettere at vælge en respons, der både skaber retning og bevarer forbindelsen til personen.
Det kræver træning hos både personer og fagpersoner at skifte fra “hvad er der nu galt med dig?” til “givet det, du har oplevet, giver din reaktion mening – og hvad kan hjælpe dig nu?”. Arbejdet med at skabe mere validerende miljøer er dermed ikke kun et spørgsmål om empati, men om en faglig praksis, der kan støtte udvikling af følelsesregulering og mindske unødig følelsesmæssig smerte.
Hvad betyder det i hverdagen?
En vigtig pointe er, at invalidering ikke nødvendigvis betyder, at nogen er ufølsomme eller “gør noget forkert”. Ofte sker det helt ubevidst, fordi man er presset, vil hjælpe hurtigt eller er vant til at tænke i problemløsning.
Netop derfor er det værd at være opmærksom på, hvordan miljøet omkring en person reagerer på følelser – både i familien, i netværk og i professionelle sammenhænge. Små ændringer i måden, man møder følelser på, kan gøre en stor forskel for, om personen føler sig afvist eller forstået.
Videre læsning i serien
I denne artikel har vi set på, hvad der kendetegner invaliderende miljøer, og hvordan de kan påvirke følelseslivet. I de næste artikler ser vi nærmere på, hvordan validering, kædeanalyse og færdigheder kan skabe mere forståelse, handlemulighed og udvikling. Du kan læse mere om, hvordan følelser kan miste deres funktion som indre kompas, i artiklen: Følelser uden kompas – når følelsesreguleringen er udfordret.