DAT-projekter

EMOTUS samarbejder med offentlige og private aktører om DAT-projekter

DAT-projekterne kan være af mange forskellige typer og målrettet både klienter og professionelle. Fælles for dem alle er, at Dialektisk Adfærdsterapi er et centralt omdrejningspunkt.

Aktuelle DAT-projekter beskrives nedenfor.

Projekt “Fra Ambivalens til Handlekraft”

I samarbejde med Aarhus Kommune tilbydes DAT psykologsamtaler til personer med en kompliceret og langvarig spiseforstyrrelse, der er tilknyttet socialpsykiatrien under en række bestemte forhold. Målgruppen er personer med ingen eller meget ringe effekt af tilbud i behandlingspsykiatrien.

Samtaleforløbet har fokus på håndtering af den ambivalens, der knytter sig til den spiseforstyrrede adfærd.

Læs mere om projektet i en tidligere pjece

udtalelser fra klienter i projekteT

Samtaleforløbet har bekræftet mit håb om, at der kan være en anden måde at arbejde med spiseforstyrrelsen på end den, som jeg har erfaring med fra de sidste 10 års behandling. Og jeg har nu erfaring med at det er Dialektisk Adfærdsterapi, der er en meget målrettet og konkret måde at arbejde på, som jeg har brug for med henblik på at skabe positive forandringer i forhold til spiseforstyrrelsen.

Jeg har fået en kognitiv forståelse af mig selv, hvilket gør, at jeg kan genkende de mønstre, jeg handler i. Samtidig forstår jeg, hvilke sammenhænge der er i mønstrene. Dermed får jeg mulighed for at handle anderledes og bryde den onde cirkel.

Jeg har fået et andet syn på min ambivalens, hvilket gør, at jeg kan håndtere den på en ny måde. I stedet for at antage, at den vil opløse sig selv, hvis bare jeg er motiveret nok for at blive rask eller har tilstrækkeligt vigtige mål, er jeg nu i gang med at bruge færdigheder til at håndtere ambivalensen, så jeg gradvist kan arbejde mig ud af spiseforstyrrelsen”

Kvinde med alvorlig spiseforstyrrelse komorbid andre psykiske lidelser, sygdomsforløb på 10 år (14 sessioner)

Det er med en underlig blanding af sorg og glæde, at jeg nu afslutter mit forløb hos Christina. Sorg, fordi jeg kommer til at savne Christina og hendes vejledende stemme, som nu er blevet en automatisk del af min være- og handlemåde. Glæde, fordi jeg går derfra med redskaber og strategier, der gør, at jeg nu er langt bedre rustet til at tackle spiseforstyrrelsens ambivalens end nogensinde før.

Hvor mit første forløb hos Christina handlede om at blive bevidst om egne, uhensigtsmæssige, handlemønstre, har mit andet forløb bevæget sig fra tanke til handling. Hvordan ikke bare, tænker jeg anderledes, men også handler anderledes.

I starten støttede jeg mig meget til Christinas konkrete vejledninger i hvordan jeg skulle handle modsat af impulserne, men jeg har opdaget, at nu sker det i mange tilfælde, helt af sig selv uden jeg tænker så meget over det.

Når jeg mærker spiseforstyrrelsens ambivalens rive i mig og gøre mig i tvivl om, hvilken er den rette vej at tage, støtter jeg mig dels til Christinas stemme i baghovedet, men også til de erfaringer, jeg nu har gjort mig. Erfaringer, der viser, at livet er langt bedre uden en spiseforstyrrelse end med. Ved at lære at mestre ambivalensen og de spiseforstyrrede tanker, åbner der sig en verden af muligheder og oplevelser, jeg ellers var gået glip af.

Det er vigtigt at finde modet til at gå imod spiseforstyrrelsens ødelæggende væsen, selvom om det er svært. Projekt ambivalens har været en stor del af, at jeg nu kan finde dette mod

Kvinde med alvorlig spiseforstyrrelse komorbid personlighedsforstyrrelse og andre psykiske lidelser, sygdomsforløb på 25 år (38 sessioner) 

Gennem forløbet har jeg bl.a. opnået en øget forståelse af ambivalensens væsen og funktion. Både i de konkrete spisesituationer – hvor jeg har fået indsigt i de impulser og kropslige signaler, som vedligeholder ambivalensen og besværliggør processen med at træffe ”det fornuftige valg”. Men også på et mere overordnet plan i forhold til, hvordan ambivalensen er en uundgåelig følgesvend, når spiseforstyrrelsen længe har været anvendt som en ”overlevelsesstrategi”. Men også en tro på, at jeg kan lære at overkomme livet uden at være afhængig af hverken spiseforstyrrelse eller ambivalens.

På handleplan har jeg opnået større gennemslagskraft overfor min ambivalens. Specielt i de konkrete spisesituationer er jeg i større grad blevet i stand til at identificere og acceptere ambivalensens tilstedeværelse, men samtidig også distancere mig fra den – således at spisesituationerne bliver mindre problematiske. Ud over de ovenfor beskrevne opmærksomhedsfærdigheder har jeg bl.a. også tillært mig en række ”holde-ud”-færdigheder, som gør det mere udholdeligt at være i det ubehag, der er forbundet med ambivalensen omkring spisesituationerne.

Dette forløb har uden tvivl øget min handlekraft og reduceret min ambivalens i en sådan grad, at jeg har fået modet til at fortsætte kampen tilbage.

Kvinde med alvorlig spiseforstyrrelse komorbid andre psykiske lidelser, sygdomsforløb på 10 år (18 sessioner)

Jeg har igennem samtalerne hos Christina fået forståelse for, hvorfor jeg har udviklet en spiseforstyrrelse, og hvad det er, der holder mig fast i den. Jeg er begyndt at kunne genkende mine mønstre. Det gør, at jeg kan forholde mig til dem i stedet for nødvendigvis at blive i dem. I forhold til min ambivalens har jeg lært at se den udefra, så jeg får mulighed for at vælge, hvordan jeg skal handle i stedet for altid at følge min spiseforstyrrelse.

Jeg har lært, at det er hårdt arbejde at arbejde sig ud af spiseforstyrrelsen, og at det kun er mig, der kan gøre det i stedet for at tænke, at andre skal gøre det for mig. Det betyder, at jeg ikke længere forholder mig passivt. Jeg er begyndt at tage de skridt, som jeg har mod på – et skridt ad gangen

Kvinde med meget alvorlig spiseforstyrrelse komorbid personlighedsforstyrrelse og andre psykiske lidelser, sygdomsforløb på 8 år (20 sessioner)

Jeg har fået rigtig meget ud af “Fra Ambivalens til Handlekraft”. Min ambivalens er blevet meget mindre voldsom og påtrængende. Samtidig har jeg fået større forståelse for, hvordan jeg har det, og tager det nu alvorligt, i stedet for altid at kritisere mig selv.

Mit håb for at kunne få det helt godt igen er blevet meget større, da jeg har et nyt udgangspunkt med nye færdigheder. Jeg føler mig som en lille fugl, der nu kan brede vingerne ud og prøve at flyve selv”

– Kvinde med alvorlig spiseforstyrrelse, sygdomsforløb på 20 år (11 sessioner)