Nogle mennesker oplever, at følelser fylder så meget, at de kommer til at styre adfærden på måder, der faktisk skubber dem væk fra det liv, de ønsker. Det er det, vi kalder følelsesreguleringsvanskeligheder – når følelserne ikke længere fungerer som et hjælpsomt indre kompas, men snarere som en storm, der forstyrrer retningen.
Følelser er i udgangspunktet meningsfulde: De skal hjælpe os til at nærme os det, der er vigtigt, og beskytte os mod det, der skader os. Problemerne opstår, når følelserne bliver så stærke, omskiftelige eller langvarige, at man enten reagerer meget kraftigt, trækker sig helt væk eller handler impulsivt på en måde, der skader én selv eller relationerne til andre. Det er typisk disse mønstre – de uhensigtsmæssige reaktioner på følelserne – der skaber store vanskeligheder i hverdagen.
For nogle viser det sig som store humørsvingninger og meget stærke følelser, for andre som fastlåsthed i bestemte følelsestilstande, som ved angst- og depressionslidelser. Fælles er, at der mangler tilstrækkelige færdigheder til at håndtere og regulere følelserne, så de igen kan blive pejlemærker i stedet for noget, man hele tiden må kæmpe imod.
Hvad vil det sige at være følelsesmæssigt sensitiv?
Alle mennesker har følelser, men vi har ikke det samme følelsesmæssige udgangspunkt. Nogle er mere følelsesmæssigt sensitive – de reagerer hurtigere, stærkere og i længere tid på det, der sker omkring dem. Forskning peger på, at denne form for sensitivitet hænger sammen med både medfødte og miljømæssige faktorer.
Ved høj følelsesmæssig sensitivitet skal der mindre til, før en følelsesreaktion udløses, den følelsesmæssige aktivering bliver højere, og det tager længere tid at falde til ro igen. Neurobiologiske studier viser, at områder som amygdala kan reagere kraftigere og mere langvarigt hos mennesker med denne type sårbarhed, særligt ved negative følelsesstimuli. Det øger risikoen for at blive overvældet og for at udvikle handleimpulser, der kan være selvskadende eller på andre måder problematiske.
Set gennem et færdighedsperspektiv betyder det, at to personer ikke nødvendigvis har brug for det samme “niveau” af strategier for at klare sig i tilværelsen. En mindre sensitiv person kan fungere rimeligt med relativt enkle strategier, mens en person med høj følelsesmæssig sensitivitet ofte skal bruge langt mere målrettede færdigheder for at kunne navigere i hverdagen uden at blive overvældet.
Man kan sige, at jo mere følelsesmæssigt sensitiv man er, jo bedre færdigheder har man brug for for at kunne leve et liv i balance. En person med høj sensitivitet kan have brug for meget finjusterede strategier til både at forebygge, forstå og regulere følelsesreaktioner, fordi systemet hurtigere og lettere bliver aktiveret og bruger længere tid på at falde til ro igen. Omvendt kan mennesker med lav grad af følelsesmæssig sensitivitet naturligvis også blive påvirket af opvækstbetingelser og livsomstændigheder og have gavn af nye færdigheder, men de vil ofte ikke have samme behov for et højt og finmasket færdighedsniveau som personer, der har en høj grad af følelsesmæssig sensitivitet og dermed er særligt sårbare over for belastninger.
Hvorfor reagerer vi så forskelligt? Biosocial forståelse af sårbarhed og miljø
Ifølge Marsha Linehan, ophavsperson til DAT, opstår følelsesreguleringsvanskeligheder i et samspil mellem biologisk sårbarhed og det miljø, man vokser op i. Sensitiviteten kan være arvelig, men hvis man samtidig møder omgivelser, der ikke forstår eller anerkender følelserne – et invaliderende miljø – bliver det svært at lære de nødvendige reguleringsfærdigheder. Ud over invalidering kan traumer og anden følelsesmæssig belastning spille en stor rolle; gentagne belastninger og traumatiske oplevelser kan over tid øge følsomheden i nervesystemet og dermed risikoen for at blive overvældet af følelser.
I støttende og validerende miljøer kan mennesker med høj sensitivitet derimod udvikle stærke strategier til at håndtere deres følelsesliv. Det er også her, at tilgange som DAT-baseret rehabilitering forsøger at gøre en forskel: ved systematisk at opbygge færdigheder og skabe rammer, hvor følelser både bliver taget alvorligt og gjort håndterbare i hverdagen.
Videre læsning i serien
I denne blog har vi set på, hvad følelsesmæssig sensitivitet og følelsesreguleringsvanskeligheder er, og hvordan følelser kan miste deres funktion som indre kompas. I den næste blog i serien om følelsesmæssig sensitivitet og følelsesreguleringsvanskeligheder dykker vi ned i, hvordan vanskelighederne typisk viser sig i hverdagen – i følelser, adfærd, tænkning og relationer – og hvorfor det giver mening at arbejde målrettet med færdigheder på alle fire områder.