Supervisionsmetode
Det teoretiske afsæt for supervision vil typisk være Dialektisk Adfærdsterapi. Det skyldes, at det ofte er denne tilgang, der bedst belyser og understøtter supervisandens proces i retning af meningsfuld forandring. Desuden trækkes på bl.a. kognitive, narrative, systemiske og eksistentielle perspektiver, når det er hjælpsomt ift. problemstillingen.
Supervision forudsætter ikke kendskab til de anvendte faglige tilgange. Skulle I som supervisionsgruppe blive optaget af de faglige tilgange, supervisionen bygger på, kan dette foldes ud i en nærmere aftalt ramme.
I supervision er der fokus på den professionelles arbejdsrelaterede tanker, følelser, handleimpulser, adfærdsmæssige reaktioner og strategier. Dermed adskiller supervision sig fra terapi, idet vi ikke arbejder med det personlige og private domæne. Vi anerkender, at det personlige domæne kan spille ind på det arbejdsrelaterede domæne, men fastholder fokus på den arbejdsmæssige betydning af det personlige domæne.
Supervisionsform
I gruppesupervision kan supervisionsformen se forskellig ud afhængig af emne, fokusområde, supervisand og medarbejdergruppe.
Gruppesupervision kan både tage form af en klassisk supervisionsmodel med en eller flere supervisander og dertilhørende reflekterende team.
Gruppesupervision kan også have en løsere form, hvor der laves en fælles undersøgelse af en problemstilling, der vedrører flere eller alle deltagere i gruppen. Dette efterfølges af en tilsvarende fælles refleksion i gruppen ift. faglig forståelse og/eller strategier.
Hvis behovet, der giver anledning til supervision, ikke er dækket af refleksioner fra gruppen, supplerer supervisor med faglige forståelsesperspektiver og handlemuligheder som garant for at det pågældende behov mødes.
Det bærende princip er, at alle supervisioner kan bidrage med noget værdifuldt – både for supervisand og for den øvrige medarbejdergruppe.
Mulighederne i supervisionsform er mange. Fælles for dem alle er, at supervisionen ikke følger samme skabelon hver gang, men tilpasses det aktuelle udgangspunkt og behov. Dette medvirker til, at supervisionen forbliver levende, vedkommende og relevant.
Nogle gange kan det desuden være hjælpsomt for gruppen, at supervisionen suppleres med undervisning ift. relevante temaer. Skulle det blive aktuelt aftales dette særskilt.
Supervision som fagligt refleksionsrum
Supervision fungerer som et fagligt refleksionsrum, hvor du eller I som professionelle får mulighed for at reflektere over jeres praksis og i fællesskab skabe nye forståelser og finde frem til konstruktive handlemuligheder.
I det faglige refleksionsrum formuleres input fra det reflekterende team i gruppesupervisioner som muligheder, hypoteser og overvejelser baseret på faglige perspektiver.
Gruppesupervision handler ikke om holdninger eller om rigtigt og forkert. Målet er ikke at nå til enighed i medarbejdergruppen, selvom dette ofte følger som effekt af, at de faglige positioner tydeliggøres. Supervision handler derimod om, hvad der kan være hjælpsomt til at forstå og håndtere en given udfordring relativt til udgangspunktet. Og det kan se forskelligt ud for forskellige professionelle med forskellige ståsteder.
Gruppesupervision kan på denne baggrund bidrage til at kvalificere de beslutninger, der efterfølgende skal tages, eksempelvis på et medarbejdermøde. Gruppesupervision i sig selv er ikke et beslutningsforum.
Udbytte af supervision
Supervision kan beskrives som et fagligt udviklings- og læringsværktøj, der fremmer faglighed i din professionelle praksis. Når fagligheden øges højnes kvaliteten af arbejdet. Samtidig kan supervision baseret på DAT medvirke til, at den følelsesmæssige belastning ved arbejdet mindskes.
Supervision baseret på DAT bidrager typisk både til afklaring, forståelse og øget medfølelse på den ene side og til nye handlemuligheder og strategier på den anden side.
Supervisionen har altså ikke bare til formål at være nysgerrig på faglige perspektiver til at forstå, hvorfor noget er svært. Supervisionen har tillige til formål at afdække konstruktive strategier til at mestre det, der er svært. Vel at mærke på en måde, der er i overensstemmelse med dine værdier og langsigtede mål som professionel.
Supervision baseret på DAT bidrager derfor grundlæggende til, at vi som professionelle både kan understøtte borgerens/klientens proces på en meningsfuld måde og samtidig tage vare på os selv.
I forlængelse heraf medvirker supervision baseret på DAT også til at modvirke omsorgstræthed og forråelse. Det skyldes dels, at supervisionen hjælper til at adskille, hvad der handler om dig som professionel, hvad der handler om borgeren/klienten, og hvad der handler om omstændigheder og vilkår. Det skyldes også, at supervisionen hjælper til at du som professionel kan stille dig hensigtsmæssigt ift. det pågældende udgangspunkt via faglige perspektiver og hjælpsomme strategier.
Foruden de generelle fordele ved supervision bidrager gruppesupervision desuden til at skabe et fælles afsæt i medarbejdergruppen ift. en given problemstilling samt til at styrke det indbyrdes samarbejde i gruppen, da kendskabet til hinanden som medarbejdere øges. Jo mere I som medarbejdergruppe har forståelse for hinandens styrker og sårbarheder, jo nemmere kan I stille jer hensigtsmæssigt overfor hinanden i samarbejdet.
Gruppesupervision baseret på DAT bidrager desuden til at modvirke indbyrdes konflikter i medarbejdergruppen samt til styrke evnen til at kunne håndtere eventuelle konflikter, hvis de opstår.
udtalelser fra supervisander
Det har været en kæmpe gave at have supervision baseret på Dialektisk Adfærdsterapi. Jeg er blevet enormt glad for DAT og oplever, at det matcher min systemiske baggrund fint. Jeg har lært at sætte ord på tilstande, der før var meget diffuse. Og det har gjort mig mere tryg i arbejdet, at jeg nu har en veludviklet faglig beskrivelse af det, der kan opstå, og hvordan jeg kan håndtere det.
– Mestringsvejleder (5-årigt gruppesupervisionsforløb)
DAT er den tilgang, der har givet mest mening og har været mest brugbar for mig i alle mine år i psykiatrien. I supervisionen er vi blevet mødt på en rigtig god måde, og det har ikke kun været supervision baseret på DAT, men den supervisionsform der har givet mening i situationen.
– Mestringsvejleder (5-årigt gruppesupervisionsforløb)
Jeg oplever, at supervision baseret på Dialektisk Adfærdsterapi modvirker forråelse i medarbejdergruppen. Vi er blevet bedre til at skelne mellem, hvad der handler om borgeren, og hvad der handler om os selv. Og vi er blevet bevidste om ikke at forstærke reaktioner hos hinanden, som modarbejder de værdier, vi arbejder ud fra.
– Socialpsykiatrisk medarbejder på boform (3-årigt gruppesupervisionsforløb)
Supervisionen har bidraget til, at vi har fået væsentlig større forståelse og rummelighed over for både borgere og hinanden som kolleger. Vi har ligesom fået lys på vores forskellige udgangspunkter og kan nu møde hinanden på en mere støttende måde. Supervisionen har gjort en stor forskel for os som medarbejdergruppe!
– Socialpsykiatrisk medarbejder på boform (3-årigt gruppesupervisionsforløb)
.Jeg er rigtig glad for DAT tilgangen – den giver god mening i mit arbejde. Gruppesupervisionen har hjulpet mig meget. Jeg har lært at arbejde med min egen følelsesregulering og er blevet hjulpet til at få øje på mine blinde vinkler i samarbejdet med borgeren.
– Mestringsvejleder (5-årigt gruppesupervisionsforløb)
DAT supervisionen har lært mig, at der er noget at gøre i en borgersag, selvom man ikke nødvendigvis kan løse selve problemet her og nu. Man kan træne færdigheder i at udholde følelsen, og lære, at alle følelser er okay, da de altid giver mening set i lyset af sammenhængen. Så kan der ske et skifte i sagen, så man ikke forbliver fastlåst.
– Mestringsvejleder (5-årigt gruppesupervisionsforløb)