Dialektisk adfærdsterapi (DAT, internationalt ofte omtalt som DBT) blev oprindeligt udviklet som et specialiseret ambulant behandlingstilbud til mennesker med alvorlige og vedvarende vanskeligheder med følelsesregulering – ofte i forbindelse med emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (også kendt som borderline personlighedsforstyrrelse), selvskade og selvmordsrelateret adfærd.
Siden er tilgangen blevet videreudviklet og tilpasset flere målgrupper, formater og organisatoriske sammenhænge. I dag anvendes DAT både i klassisk behandlingspsykiatri og i en række tilpassede formater på tværs af forskellige målgrupper og organisatoriske sammenhænge. Den internationale udvikling er særligt omfattende i USA, mens anvendelsen i danske rehabiliterende og socialpsykiatriske rammer fortsat er under opbygning.
Nye målgrupper – samme kerne
DAT anvendes ikke længere kun i forbindelse med borderline-problematikker. Tilgangen og dens grundprincipper er undersøgt og afprøvet i relation til andre former for følelsesreguleringsvanskeligheder og komplekse problemstillinger, blandt andet ved traumerelaterede vanskeligheder, spiseforstyrrelser, rusmiddelproblematikker og psykiske vanskeligheder hos unge.
Samtidig er der udviklet tilpassede programmer for eksempelvis unge og familier samt færdighedsbaserede forløb i skoler og institutioner. Her er formålet ofte at styrke følelsesregulering, relationelle færdigheder, konflikthåndtering og evnen til at mestre belastninger i hverdagen.
Det er vigtigt at skelne mellem komplette DAT-forløb og DAT-inspirerede indsatser. Nogle tilbud følger standard-DAT som en samlet behandlingsmodel, mens andre anvender udvalgte elementer – for eksempel færdighedstræning, validering eller en dialektisk tilgang.
Kliniske og ikke‑kliniske anvendelser
Udviklingen peger på, at DAT rummer en række byggesten, der kan være relevante for mange mennesker: opmærksomhed på følelser, færdigheder til at håndtere belastning, støtte til relationer og en balance mellem accept og forandring.
I kliniske sammenhænge anvendes DAT ved alvorlige vanskeligheder med følelsesregulering, som påvirker personens trivsel, relationer og daglige funktion. I ikke-kliniske eller forebyggende sammenhænge kan DAT-inspirerede elementer bruges til at understøtte trivsel og udvikle hensigtsmæssige mestringsstrategier, før problemer bliver mere omfattende.
Det betyder ikke, at et færdighedsforløb i sig selv erstatter behandling ved alvorlig psykisk lidelse. Det kan være et relevant supplement eller en forebyggende ramme, når formålet er at give mennesker et mere anvendeligt sprog og flere konkrete redskaber til at håndtere følelser, relationer og hverdagsliv.
Fra psykiatri til pædagogik og rehabilitering
DAT er i stigende grad flyttet ud over den traditionelle ambulante psykiatri. Tilgangen bruges blandt andet i døgn- og behandlingstilbud, hos privatpraktiserende behandlere, i opfølgningsforløb og i nogle tilfælde som fælles faglig referenceramme i hele teams eller tilbud.
Der findes også DAT-inspirerede programmer i skole- og familiearbejde, i kriminalforsorg og i andre institutionelle sammenhænge. Fælles for disse videreudviklinger er, at de tager afsæt i DAT’s grundprincipper, men tilpasses den konkrete målgruppe, opgave og organisatoriske ramme.
DAT-baseret rehabilitering i kommunalt regi
Når vi taler om DAT-baseret rehabilitering i kommunale og socialpsykiatriske indsatser, er der tale om et forholdsvis nyt udviklingsfelt i Danmark. Her er fokus ikke alene på symptomer, men på at understøtte et hverdagsliv med deltagelse, relationer, mestring og recovery.
Praksiserfaringer peger på, at DAT’s principper og færdigheder kan oversættes meningsfuldt til rehabiliterende rammer – for eksempel i botilbud, bostøtte, aktivitetstilbud og andre kommunale indsatser. Det kræver dog en tydelig oversættelse af metoden, så indhold, ambitionsniveau og faglige roller passer til den konkrete rehabiliteringsopgave.
På den måde kan udviklingen af DAT’s målgrupper og anvendelsesområder ses som en vigtig forløber for DAT-baseret rehabilitering, hvor de grundlæggende principper om følelsesregulering, færdighedstræning, struktur, validering og balancen mellem accept og forandring omsættes til den praksis, der udspiller sig i menneskers hverdagsliv.
Videre læsning i serien
Vil du læse mere om, hvordan DAT-baseret rehabilitering kan forstås, kan du fortsætte til artiklen: Hvad er DAT-baseret rehabilitering?
Du kan også læse om bogen “DAT-baseret rehabilitering – en håndbog for professionelle” i artiklen: Ny fagbog om DAT-baseret rehabilitering på socialområdet.