Videnskursus om personlighedsforstyrrelse, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelse
Social- og Boligstyrelsens videnskurser om personlighedsforstyrrelse, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelse gennemføres i perioden 2026–2028 som en del af kursustilbuddet til socialpsykiatrien. Kurserne afholdes i samarbejde med Komponent og gennemføres lokalt hos kommuner og tilbud.
Videnskurserne er målrettet ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien og på udsatteområdet. På én kursusdag gives et samlet overblik over aktuel viden om målgruppen samt centrale faglige perspektiver, metoder og tilgange til den rehabiliterende indsats i hverdagen. Kurserne rekvireres lokalt af kommuner og tilbud og gennemføres for medarbejdergrupper i egen organisation.
Hvad tager kursisterne med?
Kursusdagen afrundes med en fælles mundtlig opsamling: Hvilke perspektiver, forståelser og redskaber tager deltagerne med videre i deres arbejde?
Nedenfor er et udvalg af anonymiserede tilbagemeldinger, samlet på tværs af kursusdage og kommuner. Tilbagemeldingerne skal læses som kursisternes egne refleksioner og erfaringer fra undervisningen. Udsagnene er gengivet i let redigeret form af hensyn til læsbarhed.
At se bag om adfærden
Et gennemgående tema i tilbagemeldingerne fra kursisterne på videnskurserne er ønsket om at forstå psykiske og sociale vanskeligheder med blik for den funktion, adfærden kan have, og for de følelser, erfaringer og sammenhænge, der kan ligge bag.
“Jeg er blevet mere bevidst om at se bag om adfærden. Hvilke følelser ligger bag handlingen, og hvordan kan de forstås?”
“Det er interessant, at mange tilsyneladende forskellige problematikker i samme borgerforløb kan bindes sammen i en mere sammenhængende forståelse.”
“Kurset har givet en dybere forståelse af de mekanismer og sammenhænge, der ligger bag de udtryk, vi møder hos borgerne.”
“Jeg har fået større forståelse for de vanskeligheder, borgerne kæmper med, og hvordan vi kan hjælpe dem med at finde nye veje.”
Denne type forståelse kan understøtte et mere nysgerrigt og mindre dømmende blik i mødet med borgeren – og skabe et bedre afsæt for samarbejde, håb og udvikling.
Fra forståelse til handling
Kursisterne fremhæver også værdien af konkrete redskaber, som kan bruges til at undersøge situationer, styrke dialogen og omsætte faglig forståelse til handling i den daglige praksis.
“Vi har fået konkrete værktøjer til at tale om og med borgerne på en anden måde, som fremmer forståelse, respekt og håb om forandring.”
“Kædeanalysen hjælper os til at få et tydeligere billede af borgerens indefra-perspektiv og er samtidig en konkret metode, vi kan bruge i det daglige mestringsarbejde.”
“Validering! Jeg er blevet langt mere opmærksom på værdien af at validere – og på nuancerne i, hvordan det kan gøres.”
“Arbejdet med færdigheder er virkelig interessant. Det giver øje for detaljerne og de muligheder, der ligger i at arbejde mere færdighedsbaseret.”
I undervisningen kobles redskaber som validering, kædeanalyse og færdighedsarbejde til en rehabiliterende og recovery-orienteret ramme. Målet er at kvalificere den faglige undersøgelse, samarbejdet og de små, konkrete skridt i borgerens mestringsproces.
Et fælles fagligt ståsted
Når medarbejdere arbejder med komplekse problemstillinger, er det ikke kun borgerrettede metoder, der har betydning. Et fælles sprog, refleksion over den professionelles egen position og et sammenhængende samarbejde på tværs kan være afgørende. Kursisterne fremhæver især følgende:
“Jeg har fået fokus på det med fundamentet for samarbejdet: At få et helt specifikt værktøj, der hjælper os til at skabe et solidt grundlag for at arbejde med mestring.”
“Den professionelles egne færdigheder er vigtige. Arbejdet med dette kan også styrke vores ståsted i forhold til blandt andet belastning, stigmatisering og forråelse.”
“Vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde. Der er ofte meget på spil, og der er meget at hente, hvis samarbejdet styrkes og bliver mere sammenhængende omkring borgeren.”
Det fælles faglige ståsted handler blandt andet om at kunne fastholde et respektfuldt og undersøgende perspektiv, også når samarbejdet bliver vanskeligt, borgerens situation er præget af krise, eller der opstår risiko for fastlåste forståelser.
Hvordan opleves undervisningen?
I de mundtlige tilbagemeldinger fremhæver kursisterne blandt andet tydelig formidling, høj faglighed og variation mellem oplæg, refleksion og praksisnære øvelser.
“Underviseren har en klar og tydelig formidling.”
“Det er et komprimeret kursus, og vi er nået omkring virkelig meget på en enkelt dag.”
“Jeg kunne godt lide, at kursusdagen vekslede mellem teori, refleksioner og øvelser, så vi løbende kunne være aktive i læringsprocessen og omsætte teorien i casearbejde.”
“Jeg kunne ønske, at vi havde endnu flere kursusdage. Der er meget at dykke ned i, og det er et stort og komplekst område.”
Tilbagemeldingerne peger samlet på et behov for både faglig forståelse, konkrete redskaber og rum til fælles refleksion, når medarbejdere arbejder med komplekse problemstillinger.
Videre fordybelse
Videnskurset giver et koncentreret overblik og et fælles fagligt afsæt. De temaer, der berøres på dagen, åbner samtidig for forskellige veje til videre fordybelse i praksis, i den kollegiale refleksion og gennem målrettede kompetenceudviklingsforløb.
Mange af temaerne fra videnskurset – herunder følelsesregulering, validering, kædeanalyse, færdighedsarbejde og mestring – udfoldes i fagbogen DAT-baseret rehabilitering – en håndbog for professionelle. Bogen henvender sig til fagpersoner, der ønsker en samlet og praksisnær introduktion til, hvordan dialektisk adfærdsterapi kan anvendes som faglig ramme i rehabiliterende indsatser – blandt andet i arbejdet med personlighedsforstyrrelse, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelse.
Læs mere om DAT-baseret rehabilitering – en håndbog for professionelle →
Du kan desuden læse om, hvordan DAT-baseret rehabilitering anvendes og opleves i socialpsykiatrisk praksis gennem linket nedenfor.
Vil I arbejde videre?
Har I deltaget på et videnskursus og ønsker at arbejde videre med de faglige temaer gennem et praksisnært og anvendelsesorienteret forløb?